Produkter

Spar 20%
2.957 kr. 3.697 kr.
Spar 20%
879 kr. 1.099 kr.
Spar 20%
679 kr. 849 kr.
Spar 20%
719 kr. 899 kr.
Spar 20%
479 kr. 599 kr.
Spar 20%
399 kr. 499 kr.
Spar 20%
559 kr. 699 kr.
Spar 20%
3.716 kr. 4.645 kr.
Spar 20%
879 kr. 1.099 kr.
Spar 40%
4.044 kr. 6.743 kr.
Spar 20%
959 kr. 1.199 kr.
Spar 30%
839 kr. 1.199 kr.
« 1 2 3 4 5 »
Sorter ved
  • Fremhævet
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre
Magnet til knive

Knivmagnet - Smuk og praktisk opbevaring af dine knive

Dine køkkenknive er fundamentet i ethvert køkken og som de fleste andre, har du sikkert en relativt stor samling af knive i dit køkken. Alt lige fra en lille urtekniv til en lang og upraktisk brødkniv - og hvordan skal de egentlig opbevares sikkert og forsvarligt, når de er både skarpe og har forskellige former og længder?

Du har måske en skuffe, hvor du lægger dem ned, når du har gjort dem rent efter brug, men når du så skal have kniven op ad skuffen igen, så er det næsten med livet som indsats for ikke at komme til at skære sig på den skarpe knivsæg, når du eksempelvis roder rundt efter den lille urtekniv, der er druknet blandt de andre store køkkenknive.

Hos Cuisine Lab tilbyder vi to forskellige muligheder for opbevaring - og ingen af de to er at opbevare dem i skuffen - end ikke med en særlig indsats til køkkenknive, da knivsæggen enten skal vende ned mod indsatsen, der ofte er lavet af plast, eller opad, så der er risiko for at skære sig, når du skal have fat i kniven.

Det gør ondt i vores ører, når vi hører om folk, der lægger kniven direkte i skuffen, fordi der er en ufatteligt simpel løsning på den udfordring: en knivmagnet, hvor du kan have alle dine knive opbevaret sikkert og forsvarligt - og endda uden også at slide unødigt på dine knive, så de bliver helt sløve og døve inden du skal bruge dem næste gang. 

Magnetskinne til knive - op til 7 knive på væggen

I stedet for den rodede skuffe, vil vi helt klart anbefale dig, at du opbevarer dine knive i enten en knivblok, hvor der er lavet huller til knivene i forvejen eller en knivmagnet til væggen, hvor du kan både udstille dine knive og opbevare dem forsvarligt. Har du ovenikøbet nogle smukke knive, der er smedet efter Damaskus metoden, så vil vi uden tvivl anbefale dig en knivmagnet til væggen, hvor dine knive pludselig fremstår som et kunstværk, der pryder hele væggen og pynter i køkkenet.

Vi har afbalanceret magneten ved at sætte enten valnødde- eller ahorntræ, alt afhængig af, hvad du mener passer bedst i dit hjem, uden på magneten, der ikke blot er blødere end rustfrit stål eller magneten i sig selv og derved beskytter kniven, men også afbalancerer magnetismen, så knivene er til at få af magneten igen, men heller ikke er for svag til at kunne holde knivene.

Vores knivmagnet passer perfekt til at have 7 knive af forskellige størrelse hængende - præcis, som der er i vores Complete knivsæt i enten Classic, North eller Legacy kollektionerne. Det vil sige, at du kan have følgende knive hængende:

  • Gyuto eller Kiritsuke kokkekniv 
  • Santoku kokkekniv
  • Forskærerkniv 
  • Brødkniv
  • Udbenerkniv
  • Utilitykniv
  • Urtekniv

Med andre ord, kan du altså have hele din knivsamling hængede på væggen uden problemer. Har du også en saks, både almindelig eller til fjerkræ, kan denne også hænge hænge på knivmagneten, såfremt den selvfølgelig er lavet af magnetisk metal.

Magnet til knive

Magnet til knive giver bedst beskyttelse af dine knive

Hvis du gerne vil passe på dine knive og du egentlig er ligeglad med, hvordan de bliver opbevaret, så vil vi anbefale en knivmagnet til væggen. Der er kun fordele ved den type opbevaring, da det er både hygiejnisk, nemt at sætte op, smukt at kigge på og praktisk at have knivene lige ved hånden.

Derudover kan du have alle typer af knive hængende, da de ikke skal passe ned i særlige huller - og du kan også have en saks eller andet udstyr til at hænge på væggen. Således er det klar til at blive taget i brug med det samme og det eneste du skal gøre, er at tage fat i skæftet og dreje det af magneten.

Selvom mange tror, at knivbladet tager skade af at sidde på en knivmagnet, er det bestemt ikke tilfældet. Der er intet slid på knivsæggen, da den aldrig rører knivmagneten, ligesom knivbladet ikke tager skade af at sidde magnetisk fast. Desuden tilbyder vi hos Cuisine Lab vi kun træskinner, så den hårde magnet er omsluttet træ, som er et blødt naturmateriale, der ikke skader det smukke metal på knivene.

Det er dog vigtigt, at du tager kniven af og på korrekt, da der ellers kan være risiko for at beskadige væggen, hvor kniven sidder eller selve kniven. Derfor anbefaler vi, at du første sætter knivryggen på magneten først, så du forsigtigt kan sætte knivsæggen ned og ikke beskadiger den. Det vil sige, at du nærmest drejer kniven på, for at beskytte både væg og knivsæg.

Derudover anbefaler vi også, at du placerer skæftet over knivmagneten, da vores erfaring er, at du mindsker risikoen for selv at komme til skade, du har mere kontrol og det er nemmere at dreje kniven af magneten. Der er dog ikke større risiko for at komme til skade end ved at lægge dine knive løst i skuffen. Det er næsten svært at komme til skade, men pas alligevel på dig selv.

knivmagnet i valnøddetrø eller ahorntræ

Knivmagnet i valnød eller ahorn - træernes yin og yang

Da vi skulle designe vores knivmagneter, var vi meget opmærksomme på, hvilke træsorter, der ville passe ind i hjemmene. Her valgte vi ahorn, da det er nærmest helt hvidt i udtrykket, og vi vurderede, at det ville passe til den nordiske stil, ligesom eksempelvis egetræ, der præger mange danske hjem.

Valnød er efter vores mening noget af det smukkeste træ, man kan finde - og så ønskede vi noget kontrastfyldt, der kunne være en modsætning af den lyse ahorntræ. Valnøddetræet har nogle dybe, brune toner, som står i en fantastisk kontrast til et lyst eller hvidt køkken, mens det falder naturligt ind i ethvert køkken, hvor man har inviteret træ og naturmaterialer indenfor.

Den vigtigste overvejelse, du bør gøre dig, når du skal vælge hvilken træsort, du vil have på din knivmagnet er, om det passer ind i dit køkken og hvilken sort, der passer til dine personlige præferencer. Der er ikke nogen forskel på egenskaberne. Begge knivmagneter kan holde op til 7 knive, kan sættes fast med skruer eller dobbeltklæbende tape og giver mere plads på køkkenbordet.

Magnetisk knivholder i træ

Magnet knivholder i træ for optimal hygiejne

I en knivblok, kan der godt samles støv i bunden af knivhullerne, hvilket ikke er godt for knivene. Løsningen er, at du støvsuger knivblokken, men den udfordring slipper du helt for, hvis du vælger en knivmagnet i træ. Der samles nemlig ikke noget snavs og den er meget nem at rengøre.

Det eneste du skal gøre, er at tørre knivmagneten af med en let-fugtig klud, så det værste støv og eventuelle fedtrester fra mados forsvinder. Du behøver ikke bruge rengøringsmidler, da det blot vil skade mere end det vil gavne. Derudover udtørrer træ bakterier, hvorfor det er langt mere hygiejnisk end en knivmagnet i metal.

Den eneste udfordring, der er ved at have en knivmagnet i træ er, at træet ikke har specielt godt af vand. Men heldigvis, så bør dine knive heller ikke være våde, når du er færdig med at rengøre dem, - så det giver sig selv, at det ikke bliver et problem, fordi du hænger naturligvis kun tørre knive på din knivmagnet.

Har du spørgsmål til magnetsiek knivholdere, vores knive eller slibning af dit udstyr, så tøv ikke med at skrive til os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig til en den bedst mulige oplevelse i køkkenet! Du kan finde vores kontaktoplysninger her.