Strygestål
- Fremhævet
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Hvad er et strygestål?
Strygestålet består af en metalstang, der enten er belagt med diamant eller lavet af keramisk materiale, der er presset enormt hårdt sammen, således det nærmest skaber en overflade som sandpapir. For enden af metalstangen har vi hos Cuisine Lab sat et ergonomisk håndtag, i enten smukt palisander træ eller ibenholt træ, med en lille beskyttelsesmekanisme, der sikrer at du ikke skærer dig i hånden. Du står med en potentielt meget skarp kniv, så der sidder to stykker metal mellem skæfte og slibestangen, så du ikke kommer til at stryge for tæt på din hånd.
Et stykke strygestål bruges til at rette knivsæggen op, så du har en helt jævn og skarp knivsæg, der kan skære igennem alt, hvad du udsætter den for. Knivsæggen bliver uundgåeligt sløvere efterhånden som du bruger den og du kan således gøre den skarp igen ved at bruge et stykke strygestål.
Der findes mange forskellige variationer af strygestål, men da vores knive har en hårdhed på over 60 HRC på Rockwell-skalaen, har vi valgt kun at have strygestål, der kan håndtere den hårdhed. Begge typer strygestål er effektive ved hårde knive, men diamant strygestålet er i særklasse til knive, der har en høj hårdhed på Rockwell-skalaen, som japanske eller damaskus knive.
Slibestål der giver skarpe knive hver dag
Livet er ganske enkelt for kort til døve og sløve knive, der ikke kan bryde igennem skallen på en tomat eller skære igennem et stykke kød uden du skal bruge en masse vold. I stedet bør dine knive glide lige igennem råvaren - uden du skal bruge kræfter eller energi på det. Der er en meget simpel løsning på dine uskarpe knive. Det eneste du skal bruge er et stykke strygestål og den kniv, du gerne vil bruge til madlavningen.
Du har med stor sandsynlighed set et strygestål før, men du har måske ikke rigtigt tænkt over det. Det er et redskab, der bliver brugt i mange reklamefilm, ofte i slow motion, hvor kokke skal vise stryger deres kniv inden de snitter et løg eller skærer et stykke kød. Det ser så blæret og professionelt ud, at man bare lige sådan stryger sin kniv.
Det kan du også få i dit køkken og lære at skærpe dine knive inden du skal bruge dem til din madlavning. Det er nemt at gøre, det tager kun 2-3 minutter og du vil få en helt frisk og skarp kniv at arbejde med. Så er det slut med at knuse tomaten under knivbladet og fuldstændig maltraktere et stykke kød.
Strygestålet er en essentiel del af dit køkken, fordi hvad er dine knive værd, hvis de ikke er skarpe? Hos Cuisine Lab tilbyder vi både keramisk strygestål og diamant strygestål, så du kan skærpe selv de hårdeste knive uden problemer - og du kan på den måde have én kniv resten af dit liv.
Sådan bruger du et strygestål til dine knive
Det er faktisk relativt simpelt at bruge et strygestål, men det betyder ikke, at det er nemt. Det er simpelt, fordi du blot skal stryge din køkkenkniv langs slibestangen uden brug af kræfter. Kniven gør selv sit arbejde. Det skal du blot gøre på begge sider af kniven.
Mange oplever, at det kan være nemmere at bruge et ovalt strygestål, hvor der er en større overflade at placere og vinkle kniven på, men det er helt op til personlig præference, hvilken form slibestangen skal have for dig.
Du kan koge brugen af strygestålet ned til 8 steps:
- Grib fat om håndtaget på strygestålet med din svage hånd og kniven i din stærke hånd
- Placer knivens hæl i en 10-20 graders vinkel på strygestålet tæt ved håndtaget
- Stryg nu kniven i en glidende bevægelse fra knivens hæl til spids langs strygestålet.
- Placer igen kniven tæt ved strygestålets håndtag og stryg endnu en gang
- Fortsæt i 10-20 strøg (afhængig af kniven) og skift nu til den anden side af kniven
- Stryg samme antal gange som på første side af kniven
- Skyl kniven under rindende vand og tør af med et rent viskestykke
- Du har nu en skarp knivsæg og du er klar til at kokkerere!
Skarpe knive hver eneste dag
Strygestålet er en snydekode til at have skarpe knive i en travl hverdag. Giv din kniv nogle strøg på slibestangen og du vil have en god kniv med en skarp knivsæg. Er dine knive helt døve og kan du slet ikke bruge dem i køkkenet, så anbefaler vi, at du giver dine knive en grundig genopslibning med en slibesten.
Selvom et stykke strygestål giver dig gode resultater på kort tid, så er det sommetider nødvendigt med en mere dybdegående behandling af kniven. Med strygestålet kan du vedligeholde skarpheden i længere tid, men du giver ikke dine knive en decideret slibning.
Man kan sammenligne det lidt med at børste tænder og at gå til tandlægen. Du børster formentlig tænder hver eneste dag - og det samme kan du gøre med et stykke strygestål og dine knive. Det er en mindre opgave hver uge, der vedligeholder dine knive, så de altid er skarpe og klar til brug.
Men en gang imellem er det nødvendigt at gå til tandlægen for at få en tandrensning. Det samme gælder knive. Selvom du vedligeholder dine knive ofte, altså børster dine tænder, så er det en god idé lige at give dine knive en grundig genopslibning, altså at gå til tandlægen for en tandrensning.
Strygestål til dine japanske knive
Hvis du har japanske knive - eller andre hårde knive - er det vigtigt, at du bruger et strygestål, der er lavet til disse typer knive. Det skyldes, at blandt andet japanske knive er lavet af en højere kvalitet stål, og kernestålet er enormt hårdt. Derfor kræver disse knive en særlig type strygestål - nemlig keramisk eller diamant strygestål.
Selv japanske knive, der er kendte for at være skarpe, kan blive sløve med tiden. Det er her, strygestålet kommer ind i billedet. Det er ikke anderledes at skærpe en japansk kniv på et strygestål, du stryger blot langs strygestålet fra hæl til spids på kniven og husker at gøre det på hver side.
Det eneste, du skal være opmærksom på er dog, at du skal have en lidt anderledes vinkel, hvis du har med en japansk kniv at gøre. De japanske knive har en spidsere knivsæg, hvilket betyder, at du skal stryge den i en spidsere vinkel. Vi anbefaler, at du stryger den i omkring 10 grader, for at få den bedst mulige knivsæg.
Det er vigtigt, at du stryger dine knive jævnligt, da du forlænger levetiden på dine knive markant ved at fjerne ujævnheder. Det beskytter både knivsæggen - ja faktisk hele knivbladet.