Knivblok i træ

Vores knivblokke i træ kombinerer funktionalitet med elegance, og forvandler dine køkkenknive til et stilet udtryk på køkkenbordet, samtidig med at de sikrer optimal beskyttelse og langvarig skarphed.
799 kr.
Spar 50%
349 kr. 699 kr.
Spar 50%
299 kr. 599 kr.
Sorter ved
  • Fremhævet
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre
Knivblok i træ

Sådan vælger du den rette knivblok i træ for dig

Når du skal vælge den rette knivblok for dig, så er der visse faktorer, der er værd at overveje. Vi har her samlet nogle af de ting, du bør tænke over i forbindelse med valg af din knivblok:

  1. Knivblokkens størrelse: Hvor stor og hvor meget må en knivblok fylde i dit køkken?
  2. Antallet af slidser: Hvor mange knive skal du have plads til i knivblokken?
  3. Ekstraudstyr: Har du et strygestål eller saks(e), du gerne vil have opbevaret?
  4. Udseende: Hvilken type knivblok ønsker du at have stående i dit køkken?

Når du har tænkt over alle disse faktorer, så vil du være klar over hvilken knivblok, der passer bedst til dig og dine behov. Du er dermed klar til at beskytte og opbevare dine knive korrekt - og forhåbentlig have dem i mange år ud i fremtiden.

Stor knivblok i træ til 14 knive

Knivblok - opbevar dine knive sikkert og korrekt

Hvordan opbevarer du dine knive? Dit svar på det spørgsmål er altafgørende for dine knives funktionalitet og sundhed. De fleste har i dag enten en knivmagnet hængende på væggen eller en stor og flot knivblok, hvor de kan opbevare knive og andet udstyr, som bruges i den daglige madlavning.

Til dig, der endnu ikke har fundet en god måde at opbevare dine knive på, vil vi anbefale en af vores flotte knivblokke i træ. På den måde har du dine knive forsvarligt opbevaret og dine knive vil være skarpere i længere tid og dermed vil dine knive have en meget længere levetid, end hvis de ligger i en skuffe og rasler rundt blandt alle mulige andre redskaber. Knivblokken er ikke kun en praktisk måde at opbevare din knivsamling på, men det er også en mulighed for at vise dine smukke og stilfulde skæfter frem.

Selve blokken består af et stykke træ, hvori der er skåret slidser - eller huller - i varierende størrelser. Således har du plads til knive i forskellige størrelser og længder. På bunden af knivblokken er monteret skridsikre fødder, så knivblokken ikke glider rundt, når du tager en kniv ud af slidsen i træet. 

I nogle knivblokke er der også er lavet hul til, at du kan have dit strygestål og en saks stående til hurtig afbenyttelse. Det er praktisk at have nem adgang til både knive, men også andet værktøj, når du står med hovedet i gryderne eller er i gang med at forberede råvarerne til dit festmåltid.

Hos Cuisine Lab tilbyder vi forskellige knivblokke, så du kan vælge den, der passer til dine behov - og ikke mindst dit køkken. Har du brug for opbevaring til mange knive, vil vi helt klart anbefale vores knivblok til 14 knive, mens vores mindre udgave, der ikke fylder så meget, har plads til op til 6 knive. Er du nysgerrig på alle vores knivmagneter og knivblokke kan se her se alle vores knivholder i træ.

lille knivblok i træ til 5 knive

Knivblok i træ - funktionalitet og æstetik i samspil

Uanset hvilken knivblok du vælger, vil der være forskellige ting, du bør overveje inden dit endelige valg. Der findes et hav af versioner med forskellige slidser og størrelser. Selvom funktionaliteten, altså hvor mange knive knivblokken kan opbevare for dig, er en essentiel del af valget af knivblok, så bør et stort emne som en knivblok også passe ind i din stil.

Derfor er det afgørende, rent æstetisk, at du vælger en træsort, der passer ind i dit nuværende køkken. Både i forhold til størrelse, men man bør ikke underkende, at træsortens udseende skal passe ind i køkkenets design. Her er der forskellige holdninger til, hvordan naturmaterialer skal spille sammen i indretningen. 

Kontraster mellem forskellige naturmaterialer kan være charmerende og man undgår således, at det hele smelter sammen i samme udtryk hele vejen rundt. Alligevel så ved vi, at mange gerne vil have samme træsort - eller i hvert fald lignende træsorter - som resten af deres køkken. Det er meget populært at have træsorter som ask, bøg eller egetræ i køkkenet. 

Derfor har vi hos Cuisine Lab valgt, at træsorten på vores knivblokke skal være lignende, men ikke helt ens - og så har vi prioriteret modstandsdygtighed og holdbarhed, da det er essentielt at den kan modstå den daglige brug og at træet ikke bliver grimt og slidt at se på. Træ er et holdbart og robust materiale, hvilket gør det ideelt til en knivblok, der risikerer lidt ridser og slag.

Alle vores knivblokke er af den grund lavet af akacietræet, der ikke er truet og samtidig kan dyrkes på en fornuftig og bæredygtig måde. Akacietræet har en varm, stilfuld og tidsløs farvetone, der passer ind i langt de fleste køkkener - faktisk uanset hvilken træsort, der ellers er valgt i køkkenet. Træet giver altså en naturlig hygge til dit køkken og på den måde kombinerer vi funktionalitet med æstetik.

Lille knivblok i træ

Knivblok i træ slider mindre på dine knive

Hos Cuisine Lab er vi slet ikke i tvivl om, at træ er det bedste materiale til knivblokke og til at opbevare dine knive. Vi anbefaler knivblokke af træ af samme årsag, som vi anbefaler skærebræt i træ - fordi træet er et naturprodukt, der ikke slider på hverken knivsæggen eller knivbladet. 

Vores oplevelse med syntetiske knivblokke af plastik eller lignende er, at der sker unødigt meget slid på knivsæggen og du har brug for at slibe dine knive oftere. Med en af vores knivblokke har du dels slidser, som passer til mange forskellige knive, men de er ligeledes designet til, at der ikke er nogen friktion mellem træet og knivsæggen. 

En anden fordel ved en knivblok i træ er, at der ikke er nogen risiko for, at der ligger fugt eller vand i slidsen, der kan beskadige knivbladet. Træet absorberer nemlig fugten helt af sig selv, og der er dermed ingen risiko for, at der ligger vand i bunden af slidsen, der kan skade dine knive, hvis du eksempelvis ikke har fået tørret kniven ordentligt af efter brug.

Stor knivblok i træ

Knivblok med knive - stilfuld opbevaring til hele knivsamlingen

Det er en smagssag, hvorvidt man er til en knivmagnet eller en knivblok. Der er helt sikkert fordele og ulemper ved begge løsninger. En af de største fordele ved knivblokken er, at den kan opbevare flere redskaber end en knivmagnet. Et strygestål kan eksempelvis ikke hænge på væggen, mens der er lavet et decideret hul til strygestålet i en knivblok.

Dernæst er der også mulighed for at opbevare næsten dobbelt så mange knive i vores store knivblok, som der er på vores knivmagneter. Det vil altså sige, at du faktisk kan have hele 2 af vores Complete-knivsæt, og derudover også en saks og et stykke strygestål. Dermed har du alt dit udstyr på madlavningen lige ved hånden, og du kan passe bedre på dit strygestål i samme ombæring.

Det er heller ikke alle, der har en væg, hvor de kan opsætte en knivmagnet - men de fleste har et køkkenbord, hvor der sagtens kan stå en knivblok. Den optager naturligvis en smule bordplads, men det er en lille pris at betale, hvis det betyder, at du passer ordentligt på dine knive og de får en længere levetid - potentielt resten af dit liv.

Har du ikke så meget bordplads, vil vi anbefale, at du vælger vores lille knivblok, hvor der stadig er plads til hele 6 knive og en saks eller et strygestål. Den fylder ikke helt så meget, som vores store knivblok, men du får samme funktionalitet og beskyttelse af dine knive.

Du kan læse mere om både vores Trio, Allround og Complete knivsæt her.

Lille knivblok til 5 knive

Knivblok i træ holder i en levetid

En knivbloks levetid afhænger meget af, hvor god du er til at ramme slidserne, hvor god kvalitet træet er og hvor ofte du vedligeholder den. En god knivblok, der er lavet af kvalitetstræ kan uden problemer holde en levetid - og det er ikke særligt svært at behandle den og vedligeholde den ordentligt.

Det største slid vi ser på knivblokke er, at folk ikke er dygtige nok til at sætte knivene i slidserne. Ofte, er det fordi, det skal lidt hurtigt med at få knivene sat på plads igen og så ender man med at stikke ned i træblokken. Selvom træet er skånsomt mod knivene, har knivene ikke godt af, at du sætter det i træet fremfor at sætte den i slidsen. 

Akacietræet er af enormt høj kvalitet, da det er hårdt og modstandsdygtigt overfor langt det meste snavs og støv, der samler sig i køkkenet. Vi har bevidst valgt en stærk træsort, der kan klare den daglige brug, fordi vi ved, at man ofte tager en kniv ud og ind flere gange i løbet af en enkelt omgang madlavning.

Slutteligt, er knivblokken i træ utroligt nemme at vedligeholde. Der vil alt andet lige komme lidt snavs eller støv på overfladen, når den står fremme og bliver brugt hver dag i køkkenet. Det eneste, du skal gøre for at rengøre knivblokken, så den er så god som ny, er at tage en fugtig klud uden sæbe og tørre den snavsede overflade af.

Har du nogen spørgsmål til knivblokke, knivmagneter eller vores lækre knive, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål både før, under og efter et køb.