Legacy Collection

999,00 kr
999,00 kr
549,00 kr
499,00 kr
899,00 kr
749,00 kr
849,00 kr
-10%
2.292,00 kr 2.547,00 kr
-20%
3.116,00 kr 3.895,00 kr
-30%
3.880,00 kr 5.543,00 kr
699,00 kr
Sorter ved
  • Fremhævet
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre
Cuisine Lab Legacy Collection Kiritsuke køkkenkniv

Vores eksklusive luksusknive

Legacy kollektionen

Velkommen til vores eksklusive og luksuriøse knivserie, Legacy. Legacy kan bedst beskrives med ord som elegance, æstetik og funktionalitet - og vi er meget stolte af at præsentere 7 ultraskarpe, smukke og unikke knive. Alle knivene i kollektionen er lavet ud fra et ønske om et meget stringent udtryk og en hyldest til de asiatiske traditioner.

Vi har et brændende ønske om at gøre en Legacy-kniv til den sidste kniv, du har brug for at købe - og det kan det faktisk blive. Vedligeholder du dine knive, sliber dem korrekt og vasker dem i hånden, ja, så har du potentielt en kniv for resten af dit liv. Læs med herunder for at finde ud af mere om vores smukke kollektion af knive - og find også alle knive i samlingen.

Bedste forskærerkniv også kaldet trancherkniv

Hård VG10-kerne, smukt Damaskus ydre

Der er flere gennemgående egenskaber ved alle knivene i Legacy kollektionen. Blandt andet er kernen i alle knivbladene den samme hårde VG10-kerne. En VG10-kerne giver os muilighed for at få en særdeles skarp knivsæg og den er en nydelse at skære med - men det er ligeledes en meget holdbar og modstandsdygtig kerne, der med sin hårdhed på helt op til 62 HRC på Rockwell-skalaen har en markant højere hårdhed end en almindelig køkkenkniv, der normalt er omkring 50-52 på samme skala.

Jo højere en vurdering på Rockwell-skalaen desto skarpere og mere holdbar er stålet, der desuden er produceret i Japan. Omkring denne kerne er der så foldet og smedet 33 lag stål på hver side, hvilket giver knivbladet dets unikke udtryk. Metoden hedder Damaskus og stammer fra gamle traditioner i Syrien. Her brugte smeden netop denne teknik for at gøre knive både skarpe og hårde - og metoden var så god, at den hurtigt spredte sig i andre dele af verden.

Cuisine Lab Legacy Collection Santoku kokkekniv. Den japanske kokkekniv

Skæftet hylder asiatiske traditioner

De traditionelle japanske knive gør ofte brug af et ottekantet skæfte, der ligger godt og komfortabelt i hånden. Det vil vi gerne hylde - både på grund af de ergonomiske fordele, men også fordi vi mener, det komplimenterer det rå Damaskus stål. De smukke og unikke bølger, som former sig på grund af smedemetoden i kontrast til den smukke og elegante sorte ibenholt giver en, i vores øjne, perfekt kniv.

Ibenholt træet er et særligt hårdt stykke træ, der kan holde til at blive brugt igennem et helt liv. Det er nemlig modstandsdygtigt og slidstærkt - men da det er et naturmateriale, vil det ændre karakter og udseende i løbet af knivens levetid, hvilket vi kun synes er charmerende og livgivende.

Se alle brødknive her
Cuisine Lab Legacy Collection udbenerkniv

Specialværktøj til feinschmeckeren

I kategorien mellemstore knive finder vi brødkniven, forskærerkniven og udbenerkniven, der alle tjener forskellige formål - hvilket deres navne også antyder. Disse knive er specialknive, som er for den ægte feinschmecker, der gerne vil udvide knivsamlingen med et særligt stykke værktøj. 

Vores savtakkede brødkniv skærer lige igennem alle krummer som var det blødt smør. Der er ultraskarpe takker på et langt knivblad, så det kræver ikke megen arbejde eller mange strøg at komme igennem et rugbrød, et franskbrød eller anden bagværk. Du slipper ligeledes for at dit franskbrød er helt mast sammen, fordi du har kæmpet med en sløv kniv - vores brødkniv har samme, skarpe kernestål som vores andre knive.

Forskærerkniven er en rigtig blærerøvskniv. Du kan få dine gæster til at måbe, når du står og skærer en steg ud ved bordet, foran gæsterne. Denne forskærerkniv har et langt, smalt knivblad, der giver jævne og ensartede skiver af en steg - men som også kan bruges til at filetere eller afpudsning.

TIl netop afpudsning og også udbening af et stort stykke kød, har vi specialredskabet udbenerkniven. Den skarpe spids er som lavet til at komme ind, hvor det normalt ikke er udfordrende at komme ind - under sølvsenen eller ind til et ben, uden at smadre det omkringliggende kød.

Kokkeknive af højeste klasse

Der er ingen knivsamling uden en stor og flot kokkekniv. Vores Kiritsuke kokkekniv er den største kniv i denne kollektion og den er alt det, vi søger i en kokkekniv. Vi har eftersøgt en perfekt afbalancering mellem skæfte og knivblad, så du kan skære med lange jævne strøg og virkelig lade kniven arbejde for dig. 

Den næststørste kniv er ofte anset som værende kun en grøntsagskniv - men den kan bruges i mange flere henseender i køkkenet. Den smukke Santokukniv er efter vores mening et lille stykke kunst. Det store knivblad giver virkelig damasceringen lov til at sprudle og du får en unik kniv i din knivsamling.

Der er én stor forskel på de to største knive i Legacy kollektionen - nemlig at Santokukniven er bedre til at snitte grøntsager helt fint eller fisk i helt tynde skiver, som vi kender det fra ægte japansk sushi. Det er ikke underligt, at japanske sushikokke er glade for at bruge netop Santokukniven til den type arbejde.

Urtekniven og utilitykniven - den kniv, du altid mangler

Utilitykniven er en mellemting mellem en urtekniv og en stor kokkekniv. Den er både lille og handy til mindre opgaver i køkkenet, men den kan også håndtere store udskæringer og at hakke krydderurter eller grøntsager. Vi mener, med andre ord, det er den kniv, du altid lige står og mangler - og når først du har fået fingrene i én, vil den være din go-to kniv til de fleste udfordringer.

Som den mindste kniv i samlingen har vi en lille urtekniv, der er sylespids. Det særlige ved vores Legacy urtekniv er, at knivbladet har en krum form, hvilket faktisk gør kniven til en tournierkniv. Tourniering er en klassisk fransk teknik, hvor du udskærer mønster og dekorationer i frugt og grøntsager - men spidsen af kniven er så skarp, at den også kan bruges til at ridse i fedtet på en cuvette eller culottesteg - eller mellem sværene på en flæskesteg.

Har du spørgsmål til en af knivene i Legacy kollektionen, vedligeholdelse eller brug for hjælp til andet på vores side - så er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi sidder klar til at hjælpe dig videre. Du kan finde vores kontaktoplysninger lige her